Skip
The ableThe able
Kurv 0

Din kurv er tom

Er du ansvarsfuld, detaljeorienteret og sød? 


Og ønsker du at finde et sted, hvor du virkelig kan være med til at gøre en forskel for mennesker på flugt? Og samtidigt med at du lærer om at drive en lille social virksomhed og kommer til at få ansvar helt fra start?

Så hører jeg rigtig gerne fra dig!


The able vokser og jeg søger en kollega, til følgende opgaver:

  • Betjening af butik. Herunder særligt at holde åbent fast åbent lørdage 11:00-14:30 og afløsning i butikkens åbningsdage tirsdag og torsdag 12-17:30, hvis jeg ikke har mulighed for at være der. Men det er særligt lørdage er vigtige. 

    The ables kunder fortjener verdensklasse kundeservice - så betjeningen handler mest af alt om, at besvare spørgsmål (du får naturligvis grundig oplæring), pakke gaver ind, sørge for at der pænt & dejlig stemning for kunderne at komme ind til. 

  • Kundeservice. Svare på opkald på telefonen & kundeservice mail - fx returforsendelser og spørgsmål til vores varer. 

  • Pakning af online ordre.

  • Sociale medier. Det er en fordel, hvis du har lyst til at dele tale-Stories på The ables instagram, når du er i butikken (men ikke et krav). Der vil eventuelt også være anden kommunikation (nyhedsbreve, sociale medier post, billeder) hvis der eksempelvis er stille timer i butikken.

  • Indpakning af gaver til virksomheder. Særligt i november og december pakker vi dejligt mange julegaver til virksomheder.

  • Praktiske opgaver. Det kunne være udpakning af nye varer, opfyldning i butikken, rengøring eller gøre klar til et event. 

  • Og måske noget du er dygtig til, jeg ikke ved endnu? Del endelig med mig, hvis du er dygtig til at tage billeder til sociale medier, en haj til indretning af butiksvinduer eller noget helt 3., du tænker, der kunne være brug for. Der er ikke andre ansatte i The able, så alle input er hjertens velkomne og jeg vil elske at høre, hvad du tænker du kunne bidrage med udover ovenstående opgaver.


Hvad du kan forvente af et job hos The able: 

  • Hos The able arbejder jeg hver dag målrettet for at gøre en forskel for mennesker på flugt - den mission vil du blive en del af fra dag 1.

  • Du kommer helt tæt på, hvordan hverdagen i et lille start-up fungerer og der er massere af mulighed for at lære en masse om hvordan det er at være selvstændig og drive en lille social forretning. Er du særligt interesseret i at lære eksempelvis at bygge webshop i Shopify, tage billeder til web, markedsføre på Meta eller noget 3., så lærer jeg dig gerne, alt jeg ved!

  • Du bliver en del af et arbejdssted, hvor vi både arbejder fokuseret og seriøst for at nå vores mål, men også et sted, hvor vi hører høj Beyoncé og The Blaze for at komme igennem de lidt kedelige opgaver.

  • Der er naturligvis fri kaffe, te & reeet ofte snacks fra fx Afghanistan, Palæstina & Congo fra hylderne - vi skal jo smage på alt det vi sælger, så vi kan rådgive ordenligt 🤞


Og så til det praktiske & kriterier:

  • Du vil være timelønnet og arbejde ca. 10-15 timer om ugen, vi planlægger præcise tidspunkter sammen. Men det er et kriterie for ansættelsen, at du kan arbejde mindst to lørdage fast om måneden og meget gerne mere.

  • Det er afgørende at du har mulighed for at arbejdere mere i november og december, herunder også weekender i december. Så har du eksempelvis et andet arbejde eller studie der gør, at du ikke ville kunne arbejde mere i særligt december det desværre ikke et match. 
  • Da jeg engang imellem vil have brug for, at du kan passe butikken hvis jeg har ferie, er det en fordel, at du vil kunne arbejde tirsdag og torsdag 12-17:30, naturligvis hvor du ved det i god tid. 

  • At du er komfortabel både på dansk og engelsk både skriftlig og mundtlig. Ingen af delene behøver være perfekt. Snakker du arabisk eller farsi/dari er det en fordel, da du kan støtte mig i min dialog med nogle af de kunsthåndværkere, der ikke snakker så godt engelsk. 

  • Jeg ser meget, meget gerne, at du kan se dig selv i stillingen i over et år. Det kan du selvfølgelig ikke love, men hvis du eksempelvis har sabbatår og skal rejse meget, fraflytte København eller lignende, vil jeg desværre prioritere andre. Det vil tage noget tid at lære alle historierne om håndværket, så jeg håber, du har lyst til at være med på The ables rejse 

  • Adressen er Birkegade 9, 2200 København N. 


Ansøgning og spørgsmål:


Du behøver ikke skrive en lang ansøgning - jeg vil allerhelst se en kort video, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil arbejde hos The able. Men send hvad du er mest komfortabel med ift. skrift eller video.

  • Har du spørgsmål kan du skrive til job@theable.dk eller ringe til 81 11 38 23 (ring kun hvis du har reelle spørgsmål - det er ikke en fordel for ansættelsesprocessen bare dét at ringe)

  • Deadline for ansøgning er søndag d. 30., hvorefter jeg holder samtaler fredag d. 4 september. Skriv meget gerne i ansøgningen, hvis du ikke ville kunne komme til samtale (online eller fysisk) den dato. 

  • Send din ansøgning til job@theable.dk og skriv i emnefeltet: Butiksmedhjælper 


Hos The -able ved jeg SELVFØLGELIG, at forskellighed og diversitet er en styrke. Jeg vil derfor gerne opfordre alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering og baggrund.


Tusind tak. Jeg glæder mig virkelig til at høre fra dig.

Vælg muligheder