Min mission er at give mennesker på flugt muligheden for at have værdige job, bevare deres kulturarv og vise flygtninges talenter til dele af verden, hvor de så længe har været fortiet. Her er hvordan...

... er en reference til alle de gange flygtninge er blevet kaldt 'Flygtningen'/The Refugee i stedet for de hele mennesker, de er.

Mennesker på flugt er meget mere end deres juridiske status i et nyt land.

- og * i logoet repræsenterer, at der er mere bag. Der er hele mennesker bag ordet 'flygtning'.

De er capable, admirable, knowledgeable, fashionable, remarkable og meget, meget mere.

Det er dét, jeg ønsker at fortælle med The -able. Dele mere af menneskernes historier gennem smukke produkter og de fortællinger, der kommer med produkterne.

Faglighed skal betales ordentligt

Vi betaler i gennemsnit 221 % over mindstelønnen i produktionslandet. Håndlavet kvalitet kræver tid, erfaring og talent - og det skal betalingen afspejle.

Ingen mellemmænd

Vi besøger selv kunsthåndværkerne og handler direkte med hænderne bag håndværket. Det sikrer gode og værdige arbejdsforhold og at pengene ikke havner hos mellemmænd.

Ligeværdigt samarbejde

Design udvikles i fællesskab. Kunsthåndværkernes viden om materialer og teknikker er udgangspunktet, og vi udvikler form, funktion og marked sammen.

Lavet langsomt

Kvalitetshåndværk tager tid. Derfor planlægger vi produktionen med realistiske deadlines og accepterer hellere udsolgte varer end at lægge urimeligt pres på vores samarbejdspartnere.

Sådan startede det...

Det var aldrig meningen, at The Able skulle blive en fysisk butik, mit fuldtidsarbejde og arbejde med over 100 kunsthåndværkere. Men jeg er så taknemmelig over, hvor vi sammen er i dag.

Det hele begynder...

I Libanon hvor jeg er i praktik på min kandidat i Sociologi i Beirut. Her får jeg mange både syriske, libanesiske og palæstinensiske venner. Og jeg begynder at tænke meget over, hvor ulige muligheder vi alle har.

Arbejde i flygtningelejre

Jeg siger mit faste konsulentjob i Danmark op og flytter til Grækenland, hvor jeg arbejder i to forskellige flygtningelejre.

Her møder jeg fortsat mange talentfulde mennesker, der mest af alt drømmer om at bidrage og blive set som de hele mennesker de er.

The Able startes

Jeg låner penge af mine forældre og rejser til Libanon og Grækenland for at møde de første kunsthåndværkere og kooperativer. Heriblandt flere, der stadig er med.

Det er også her de første 6 firmagavekunder er med og jeg holder julemarked i min kælder med mange besøgende.

Langsom vækst - med vilje

Jeg fortsætter med at arbejde i en dansk NGO og arbejder på The -able 'ved siden af'.

Jeg deltager på en masse designmarkeder for at teste produkter og der kommer flere og flere kunder til.

Der pakkes mange(!) firmajulegaver i stuen og jeg tager mig mod til at sige op og springe ud i at arbejde med The Able på fuld tid.

The Able vokser

Jeg begynder at arbejde fuldtid på The Able. Og efter et år fuldtid begynder jeg også at få fast løn for arbejdet.

Lageret vokser også ud af min lejlighed og jeg får nøglerne til den fysiske butik, der åbner i november 2025.

Der er 30 firmagavekunder og webshoppen vokser rigtig meget, så jeg begynder endelig at tro på, at dette ikke er 'et projekt' men en bæredygtig forretning men en stor fremtid!

  • 2018
  • 2020-2021
  • 2022
  • 2023-2024
  • 2025-2026

Sådan arbejder vi sammen...

Arbejde, der giver handlefrihed

Flugt og konflikt kan afskære dygtige folk fra kunder og stabile arbejdsfællesskaber. The -able samarbejder med kunsthåndværkere om at skabe adgang til nye markeder og en mere stabil indtjening. Det giver større økonomisk handlefrihed - på kunsthåndværkernes egne præmisser.

Det handler om mere end bare at overleve – det handler om at leve fuldt ud og med værdighed.

Stærke partnerskaber

Partnerskaber er kernen i The -ables arbejde. Vi arbejder tæt sammen med kunsthåndværkere i en åben designproces, hvor deres viden og håndværk er i centrum.

Samtidig samarbejder vi med lokale NGO'er, der har den dybeste indsigt i deres lokalsamfund og forstår, hvad der er mest brug for. Vores partnerskaber rækker ud over produktion, da vi også engagerer os i projekter som engelskundervisning og andre uddannelsesinitiativer, der styrker kunsthåndværkerne i deres ønsker og behov.

For os handler partnerskaber ikke kun om at skabe varer, men om at bygge en bedre fremtid sammen. Vi ser vores relationer som langvarige investeringer i både mennesker og samfund, med fokus på at opnå en vedvarende positiv effekt for alle involverede, hvor kunsthåndværk blot er ét af flere vigtige elementer i dette.

Detaljer af håndsyet toilettaske lavet af Fariba i Athen

Omtanke for mennesker og planet

Bæredygtighed er centralt i alt, hvad vi gør hos The -able, men vi er også bevidste om, at vi producerer fysiske ting. Derfor arbejder vi med omtanke for at minimere vores miljømæssige fodaftryk ved at bruge genbrugsmaterialer som plastik fra flygtningelejre og deadstock-stof.

Samtidig fokuserer vi på social bæredygtighed ved at sikre, at vores arbejde skaber langsigtede forbedringer for de samfund og mennesker, vi samarbejder med.

Vores mål er at skabe produkter, der ikke kun er holdbare og af høj kvalitet, men som også har en positiv indvirkning på både miljøet og de mennesker, der skaber dem. Ved at integrere både social og miljømæssig bæredygtighed i alle aspekter af vores produktion, arbejder vi for at skabe en vedvarende, positiv effekt for både mennesker og planeten.