Skip
Kurv 0

Din kurv er tom

Skal du i virksomhedspraktik gennem dit jobcenter?

Og ønsker at finde et sted, hvor du virkelig kan være med til at gøre en forskel - samtidigt med at du lærer om at drive en lille social virksomhed?

Så hører jeg rigtig gerne fra dig!

 

Der er mange forskellige kompetencer og erfaringer, der kan være relevante - og du kan være både nyuddannet og med meget mere erfaring end mig.


Opgaver vil kunne variere imellem (men ikke nødvendigvis begrænset til, hvis du har viden indenfor andre områder)

  • Online markedsføring - herunder sociale medier, annoncering, SEO

  • Webshop administration - herunder tekstforfatning, nyhedsbreve, billeder, pakke ordre.

  • Butiksarbejde - herunder betjene kunder, indrette butikken og byde kunder velkommen.

  • Events & Community - herunder at finde ideer til events, workshops og planlægge og afvikle disse.

  • Dokumentation og impact - herunder interviews med vores dygtige kunsthåndværkere, rapportere på samarbejde og sparre med vores kunsthåndværkere om deres produkter.

Og jeg er åben for input – måske kan du noget helt andet, jeg slet ikke vidste, jeg havde brug for?


Hvad du kan forvente i en praktik hos The -able

  • Hos The -able arbejder jeg hver dag målrettet for at gøre en forskel for mennesker på flugt - den mission vil du blive en del af fra dag 1.

  • Du skal ikke lave noget, jeg som founder ikke også laver (dvs. der skal ikke bæres mere pap, løftes flere kasser eller laves mere kaffe, end jeg gør).

  • Du kommer helt tæt på, hvordan hverdagen i et lille start-up fungerer, og jeg tager ikke praktikanter ind kun for at få hjælp til praktiske opgaver, men også for at lære fra mig og lære noget af dig.

  • Du bliver en del af et arbejdssted, hvor vi både arbejder fokuseret og seriøst for at nå vores mål, men også et sted, hvor vi hører høj Beyoncé og The Blaze for at komme igennem bogføringen og hvor vi også stopper tidligt, for at fejre en fælles succes eller tage i sommerhus og slappe af.


Praktisk

  • Stillingen er fuldtid (dette er et krav fra jobcenteret) men du kan naturligvis arbejde hjemmefra nogle dage, og vi tilpasser det, så du også kan få sendt andre ansøgninger afsted og eventuelt gå til samtaler i løbet af praktikken.

  • Praktikken er (igen ifølge krav fra jobcenteret) 4 uger, men vi kan forlænge, hvis du ønsker, og det er et godt match.

  • The -able har studie på Birkegade 9, 2200 København N. Det er et krav, at du kan være på adressen to gange om ugen for at sidde sammen, betjene kunder og naturligvis være omgivet af alt det smukke håndværk.

Ansøgning og spørgsmål: Spørgsmål kan sendes pr. mail til kontakt@theable.dk, som også er samme mail, som du skal sende ansøgningen.

Jeg modtager og afholder løbende samtaler og starter praktikanter op, hvis matchet er der. Man må kun have én praktikant pr. virksomhed, når man har den størrelse The -able har, så hvis der allerede er en aktiv praktikant, kan jeg desværre ikke have andre.


Om din ansøgning:

Hvis du ikke bryder dig om den klassiske tekst-ansøgning og eksempelvis formidler bedre via video er du også meget velkommen til at optage et lille 5-minutters klip, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du ønsker, at komme i praktik i The -able. Du behøver heller ikke bruge tid på et langt og fancy CV, jeg vil hellere høre om din motivation og dine ideer til, hvordan vi sammen kan gøre The -able endnu bedre og dermed skabe endnu større impact.

Hos The -able ved jeg SELVFØLGELIG, at forskellighed er en styrke. Jeg vil derfor gerne opfordre alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering og baggrund.

Send det hele - eller link til download af video til kontakt@theable.dk og marker i emnefeltet "Virksomhedspraktik ansøgning [indsæt dit navn]".

 

Tusind tak. Jeg glæder mig virkelig til at høre fra dig.

Vælg muligheder