Warfair

Fredags-fyraften: Smage-event 🌱

200,00 kr
Inkl. moms Fragtomkostninger udregnes ved checkout
Dato: 25. september kl. 16-17:30

Fyraften med warfair & The able - smag på varer fra konfliktramte områder og hør historierne bag.

Fredag den 25. september, kl. 16.00–17.30 på Birkegade 9

Har du været nysgerrig på smagene af nogle af de lækre sager, vi har på hylderne fra warfair. Eller på historierne bag, hvordan det er at importere fødevarer fra lande som Afghanistan, Syrien og DR Congo? 

Så er dette fredag-event noget for dig. 

Christian og Karin har startet warfair fordi mange af disse lande har de største fødevarer historier og traditioner, men mange stopper handel med lande, så snart krig og konflikt optrapper og gør handel besværlig og kompliceret.

Men det har så mange tabere. Lokalbefolkningen.

Men også os, der går glip af fantastiske fødevarer og så meget spændende historie.

Vidste du for eksempel at der er over 200 forskellige slags mandler i Afghanistan? 

Hvad sker der?

Karin og Christian fra warfair kommer selv og vil fortæller om, hvordan det i praksis foregår at importere fra lande, som de fleste andre har afskrevet at handle med, hvad det kræver, hvad der går galt, og hvorfor de bliver ved. Der bliver rig mulighed for at spørge  ind mens vi smager på:

  • Nødder og tørret frugt fra Afghanistan
  • Olivenolie fra Palæstina
  • Krydderier fra mange forskellige lande
  • Chokolade fra Congo
  • Øl eller vin fra Palæstina og Ukraine.
    Og hvem ved, måske der er andre overraskelser med

Der er tilbud på aftenen

Udvalgte fødevarepakker fra warfair og udvalgt keramik og kunsthåndværk fra The -able sælges til særpris - kun denne aften, hvis du har smagt og set noget, du gerne vil have med hjem.

Praktisk

Dørene på Birkegade 9 åbner lidt i 16 og så smager og snakker vi os igennem en eftermiddag sammen. Vi glæder os!

Der er ingen aldersgrænse og kom alene eller tag din veninde, mor, nabo eller kollega under armen. 

Køb billet ved at lægge det antal pladser du ønsker i kurven her - så får vi dit navn og antal billetter.

Der er plads til max 16 personer til eventet. 

På lager
Størrelse
Håndlavet af...

warfair faciliterer eventet og smagsprøverne - The able lægger butik og rammer omkring.

Materiale & pleje
Levering & returnering

Afsendelse:
Vi sender hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 11-13 med GLS, medmindre andet står i øverste linje her på siden (eksempelvis ferier eller at vi er i udlandet og hente varer).

Afhentning:
Du er altid meget velkommen til at afhente din ordre. Du kan hente den i vores lille butik og showroom på Birkegade 9, kl. th., 2200 København N. Vi har fast åbent hver tirsdag & torsdag kl. 12-17:30.

Din ordre er typisk klar til afhentning indenfor 24 timer - men ofte også samme dag. Hvis du ønsker at se varerne først, er du naturligvis også velkommen til bare at komme i vores åbningstid og handle direkte i butikken.

Yderligere åbningstider for butikken deles hver uge på vores instagram @theable.dk

Retur:
Du har naturligvis 14 dages fuld returret fra du har modtaget dine varer. Ønsker du at returnere, skal du sende en mail til kontakt@theable.dk.

Har du reklamation er det samme mail du sender til, så finder vi en løsning på det.

Der er ikke returret på prototyper, special produktioner, 2. sortering eller Archive Sale.

Når du køber produkter hos The -able støtter du mennesker på flugt til...

Bedre mentalt helbred

At skabe noget med hænderne kan have en stor positiv indvirkning på mentalt helbred, især for mennesker, der har oplevet traumer. Studier viser, at det at producere noget med hænderne kan reducere stress og angst med op til 45%.

Mange af de kunsthåndværkere, vi arbejder med, har oplevet at miste fodfæstet og haft svært ved at føle sig tilpas i deres nye lande. Gennem udførelsen af velkendt håndværk og introduktionen til nye fællesskaber med andre ligesindede, oplever mange at få deres første følelse af ejerskab, tilhør og fællesskab.

I ethvert produkt du køber, ligger historier om et menneskes rejse - men også deres mulighed for genopbygning af noget nyt.

Jouhania, som broderer produkter i Shatila flygtningelejr til The -able, siger: “At brodere er for mig som at sy mit liv sammen igen sting for sting. Det er et traditionelt palæstinensisk håndværk, som jeg er stolt af at bringe til live igen.”

Større økonomisk frihed

Ifølge FN lever omkring 70% af flygtninge under fattigdomsgrænsen, og mange har ikke tilladelse til at arbejde. Gennem vores samarbejde med lokale NGO'er får mennesker på flugt muligheden for at arbejde og tjene deres egne penge gennem job, de er dygtige til. Når mennesker på flugt får mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge gennem værdigt arbejde, styrkes tilhørsforholdet til de nye lande, og de får muligheden for at tage deres første skridt mod finansiel uafhængighed igen.

Amina, der laver tasker for The -able i Libanon, fortæller: “At være økonomisk uafhængig af nødhjælpsorganisationer har hjulpet mig med at genvinde min selvtillid og respekt - jeg føler ikke længere, at jeg er udenfor, og denne styrke og glæde giver jeg videre til mine børn.”

Bevare truet kulturarv

En ofte overset konsekvens af, at mennesker tvinges til at forlade deres hjem og land, er at det lokale håndværk trues. Traditionerne risikerer at forsvinde, da de, der mestrer håndværket, må forlade materialer, værktøj og praksisser bag sig.

Hos The -able arbejder vi for at bevare disse traditioner ved altid at tage udgangspunkt i kunsthåndværkernes viden, evner og designs og derefter integrere dem i moderne design og bæredygtige praksisser, der kan videreføres i nye lande.

Gennem vores arbejde sikrer vi, at disse færdigheder og traditioner lever videre, samtidig med at vi fejrer fint håndværk og respekterer både mennesker og planeten.

Tak fordi du handler hos The -able. Hvert et køb gør en forskel for et menneske på flugt eller bosat i et konfliktramt område.

Du har tidligere kigget på...