Warfair
Tørrede nødder og bær fra Afghanistan
Normalt klar inden for 24 timer
Soltørrede figner, tørrede morbær og to slags mandler fra Afghanistan.
En mandel er ikke bare en mandel. I Afghanistan er der over 100 forskellige registrerede mandler.
De rå Gurbandi mandler er en af Afghanistans mest berømte mandler, med en sødlig smag og lys farve. De vokser naturligt i den centrale del af Afghanistan. Brug dem til salater, desserter, i müesli eller blot som snacks.
De ristede og saltede Shakhurbai mandler har en nøddeagtig og let saltet smag og er sprøde og lækre. De er perfekte til snacks eller til salater
Derudover er der soltørrede figner. De er smagfulde, naturligt søde og med et højt fiberindhold og en unik skiveform.
Morbær vokser vildt i Hindu Kush bjergene i det nordlige Afghanistan. De har en kraftig smag og et højt indhold af C-vitamin. De bliver tørret i den skarpe afghanske sol og er søde og sprøde. Brug dem på morgenmaden, i kager eller blot som snacks.
Varerne kommer fra virksomheden Ziba Foods, der arbejder direkte med mindre landbrug og andelsforeninger i Afghanistan og køber produkter af den højeste kvalitet.
Det sorteres i hånden og lever op til høje fødevarestandarder (HACCP).
Størrelse
30-40 g. pr. pakke
Håndlavet af...
Materiale & pleje
Levering & returnering
Afsendelse:
Vi sender hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 11-13 med GLS, medmindre andet står i øverste linje her på siden (eksempelvis ferier eller at vi er i udlandet og hente varer).
Afhentning:
Du er altid meget velkommen til at afhente din ordre. Du kan hente den i vores lille butik og showroom på Birkegade 9, kl. th., 2200 København N. Vi har fast åbent hver tirsdag & torsdag kl. 12-17:30.
Din ordre er typisk klar til afhentning indenfor 24 timer - men ofte også samme dag. Hvis du ønsker at se varerne først, er du naturligvis også velkommen til bare at komme i vores åbningstid og handle direkte i butikken.
Yderligere åbningstider for butikken deles hver uge på vores instagram @theable.dk
Retur:
Du har naturligvis 14 dages fuld returret fra du har modtaget dine varer. Ønsker du at returnere, skal du sende en mail til kontakt@theable.dk.
Har du reklamation er det samme mail du sender til, så finder vi en løsning på det.
Der er ikke returret på prototyper, special produktioner, 2. sortering eller Archive Sale.
Når du køber produkter hos The -able støtter du mennesker på flugt til...
Bedre mentalt helbred
At skabe noget med hænderne kan have en stor positiv indvirkning på mentalt helbred, især for mennesker, der har oplevet traumer. Studier viser, at det at producere noget med hænderne kan reducere stress og angst med op til 45%.
Mange af de kunsthåndværkere, vi arbejder med, har oplevet at miste fodfæstet og haft svært ved at føle sig tilpas i deres nye lande. Gennem udførelsen af velkendt håndværk og introduktionen til nye fællesskaber med andre ligesindede, oplever mange at få deres første følelse af ejerskab, tilhør og fællesskab.
I ethvert produkt du køber, ligger historier om et menneskes rejse - men også deres mulighed for genopbygning af noget nyt.
Jouhania, som broderer produkter i Shatila flygtningelejr til The -able, siger: “At brodere er for mig som at sy mit liv sammen igen sting for sting. Det er et traditionelt palæstinensisk håndværk, som jeg er stolt af at bringe til live igen.”
Større økonomisk frihed
Ifølge FN lever omkring 70% af flygtninge under fattigdomsgrænsen, og mange har ikke tilladelse til at arbejde. Gennem vores samarbejde med lokale NGO'er får mennesker på flugt muligheden for at arbejde og tjene deres egne penge gennem job, de er dygtige til. Når mennesker på flugt får mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge gennem værdigt arbejde, styrkes tilhørsforholdet til de nye lande, og de får muligheden for at tage deres første skridt mod finansiel uafhængighed igen.
Amina, der laver tasker for The -able i Libanon, fortæller: “At være økonomisk uafhængig af nødhjælpsorganisationer har hjulpet mig med at genvinde min selvtillid og respekt - jeg føler ikke længere, at jeg er udenfor, og denne styrke og glæde giver jeg videre til mine børn.”
Bevare truet kulturarv
En ofte overset konsekvens af, at mennesker tvinges til at forlade deres hjem og land, er at det lokale håndværk trues. Traditionerne risikerer at forsvinde, da de, der mestrer håndværket, må forlade materialer, værktøj og praksisser bag sig.
Hos The -able arbejder vi for at bevare disse traditioner ved altid at tage udgangspunkt i kunsthåndværkernes viden, evner og designs og derefter integrere dem i moderne design og bæredygtige praksisser, der kan videreføres i nye lande.
Gennem vores arbejde sikrer vi, at disse færdigheder og traditioner lever videre, samtidig med at vi fejrer fint håndværk og respekterer både mennesker og planeten.
