Hvem er I?
Jeg kommer oprindeligt fra Iran og bor i dag i Athen med min mand Sobhan. Her arbejder jeg sammen med Sobhan som skrædder hos NGO’en ANKAA.
Vi har ingen børn endnu, men drømmer om det en dag.
Hvordan begyndte jeres rejse med kunsthåndværk?
Vores relation til håndværket begyndte længe før vores liv førte os hver især til Grækenland. Hvor vi her mødtes og blev gift.
I Iran arbejdede vide begge som skrædder, hvor jeg (Fariba) blandt andet syede brudekjoler og jakkesæt til særlige begivenheder. Og Sobhan syede meget i læder. Det har vist sig værende en stor styrke nu vi syr i det meget stærke gummibåd-materiale.
Efter at være flygtet til Grækenland fortsatte vi med at bruge mine håndværksmæssige færdigheder gennem ANKAA.
På den måde bliver håndværket en måde at videreføre vores faglige identitet, selvom vores liv og omgivelser har ændret sig helt fundamentalt.
Hvad betyder dit håndværk for jer i dag?
Arbejdet med at genbruge gummibåde fra flygtningestrømme er både følelsesmæssigt og meningsfuldt. Materialerne bærer nemlig på en historie, som også er en del af vores egen historie.
Håndværket bliver derfor både en svær påmindelse om den flugt, som vi selv har gennemlevet, men samtidig også en måde at se fremad og skabe noget nyt ud af de materialer som vi tidligeren har forbundet med frygt og usikkerhed.
På den måde giver håndværket mig en følelse af frihed og handlekraft.
