Skip
Kurv 0

Din kurv er tom

Fortæl om dig selv

Jeg er fra Beit Jala, tæt ved Betlehem, og min familie har arbejdet med oliventræ i generationer. Mit værksted er ikke bare et arbejdssted: Det er en del af mit hjem og en del af hvem jeg er.

Jeg arbejder med beskåret oliventræ. Træet beskæres for at redde det og lade det vokse stærkere - og det, der skæres af, former jeg til køkkenredskaber.

Intet går til spilde. Det er den slags bæredygtige tankegang, jeg holder af.


Hvordan begyndte din rejse med kunsthåndværk?

Jeg lærte det af min far. Stod ved siden af ham i værkstedet som barn og hjalp til med de små opgaver. Skridt for skridt blev det en del af mig.

Det, der startede som hjælp, blev med tiden til ansvar. Og nu er det mig, der bærer det videre.


Hvad betyder dit håndværk for dig i dag?

Det er mening. Det handler om at skabe noget, folk kan mærke... noget, der fortæller en historie om Palæstina.

Hvert stykke oliventræ bærer træets ånd, landets sjæl og de hænder, der formede det. Når jeg arbejder, er det ikke bare et produkt - det er en fortsættelse af noget, der begyndte lang før mig, og som jeg håber vil leve videre lang efter mig.

Og så betyder det arbejdskraft for mennesker jeg holder af her i Palæstina. Hver gang der er mere arbejde i værkstedet pga fx ordre fra The able, kan jeg ansætte flere og skabe mere arbejde. Det betyder meget for mig. 

 

En håndværker arbejder koncentreret med oliventræ i et værksted i Palæstina. Omkring ham ses træstabler og værktøj, der afspejler hans dedikation til traditionelt håndværk.

Nidal

“Når jeg skærer i oliventræet, fortsætter jeg noget, der begyndte lang før mig. Hvert stykke bærer træets ånd, landets sjæl og de hænder, der formede det"

Vælg muligheder