Skip to content
The ableThe able
Cart 0

Your cart is currently empty.

Er du ansvarsfuld, detaljeorienteret og har lyst til at arbejde med kunsthåndværk fra hele verden?

 

Så er det måske lige præcis dig jeg søger!

The able vokser og jeg søger en ungarbejder under 18 år til hjælp med:

  • Pakning af online ordre. Din primære opgave vil være, at sikre at vores skønne kunder får præcis hvad de har bestilt, fint pakket ind og til tiden. Jeg hjælper dig selvfølgelig - men du skal have lyst til at folde silkepapir, pakke fint ind og have overblik over mange forskellige varer.

  • Praktiske opgaver. Det kunne være udpakning af nye varer, opfyldning i butikken, rengøring eller gøre klar til et event. 

  • Indpakning af gaver til virksomheder. Særligt i november og december pakker vi dejligt mange julegaver til virksomheder.

  • Og måske noget du er dygtig til, jeg ikke ved endnu? Del endelig med mig, hvis du er dygtig til at tage billeder til sociale medier, en haj til indretning af butiksvinduer eller noget helt 3., du tænker, der kunne være brug for. 


Hvad du kan forvente af et job hos The able: 

  • Hos The able arbejder jeg hver dag målrettet for at gøre en forskel for mennesker på flugt - den mission vil du blive en del af fra dag 1.

  • Du kommer helt tæt på, hvordan hverdagen i et lille start-up fungerer og der er massere af mulighed for at lære en masse om hvordan det er at være selvstændig og drive en lille social forretning.

  • Du bliver en del af et arbejdssted, hvor vi både arbejder fokuseret og seriøst for at nå vores mål, men også et sted, hvor vi hører høj Beyoncé og The Blaze for at komme igennem de lidt kedelige opgaver.

  • Der er naturligvis fri kaffe, te & reeet ofte snacks fra fx Afghanistan, Palæstina & Congo fra hylderne - vi skal jo smage på alt det vi sælger, så vi kan rådgive ordenligt 🤞


Og så til det praktiske og kriterier:

  • Du vil være timelønnet og arbejde ca. 10 timer om ugen, vi planlægger præcise tidspunkter sammen. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at arbejde morgen/formiddag.

  • Det er afgørende, at du kan arbejde mere i vores højsæson i november og december, herunder også weekender i december. Hvis du allerede nu ved, at du pga. andet arbejde, skole/studie eller noget andet ikke kan arbejde mere i særligt december, er det desværre ikke et match.

  • At du er komfortabel både på dansk og engelsk både skriftlig og mundtlig er en klar fordel. Ingen af delene behøver være perfekt. Snakker du arabisk eller farsi/dari er det en fordel, da du kan støtte mig i min dialog med nogle af de kunsthåndværkere, der ikke snakker så godt engelsk. 

  • Jeg ser meget, meget gerne, at du kan se dig selv i stillingen i over et år. Det kan du selvfølgelig ikke love, men hvis du eksempelvis har sabbatår og skal rejse meget, fraflytte København eller lignende, vil jeg desværre prioritere andre. Det vil tage noget tid at lære alle historierne om håndværket, så jeg håber, du har lyst til at være med på The ables rejse. Derfor er det også en fordel, at der er lidt tid til, at du bliver 18 år.

  • Adressen er Birkegade 9, 2200 København N. 

 

Ansøgning og spørgsmål:

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning - jeg vil allerhelst se en kort video, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil arbejde hos The able. Men send hvad du er mest komfortabel med.

  • Har du spørgsmål kan du skrive til job@theable.dk eller ringe til 81 11 38 23 (ring kun hvis du har reelle spørgsmål - det er ikke en fordel for ansættelsesprocessen bare dét at ringe)

  • Deadline for ansøgning er søndag d. 30., hvorefter jeg holder samtaler fredag d. 4 september. Skriv meget gerne i ansøgningen, hvis du ikke ville kunne komme til samtale (online eller fysisk) den dato. 

  • Send din ansøgning til job@theable.dk og skriv i emnefeltet: Butiksmedhjælper under 18

 

Hos The -able ved jeg SELVFØLGELIG, at forskellighed og diversitet er en styrke. Jeg vil derfor gerne opfordre alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering og baggrund.


Tusind tak. Jeg glæder mig virkelig til at høre fra dig.

Continue reading
Studiepraktik
Read more
Studiepraktik
Butiksmedhjælper
Read more
Butiksmedhjælper
Select options