Fortæl om dig selv
Jeg bor i Bidibidi og er en del af Milaya Project, hvor vi er kvinder fra lejren der broderer - som håndværk og som levevej.
Jeg er mor, jeg er datter, jeg er en del af et fællesskab. Vi er begge en del af fællesskabet.
Jeg tænker ikke altid på broderi som "kunst". Det er noget, vi altid har gjort. Noget, vi lærte derhjemme, og som vi har med os. Men jeg ved, at mange nu værdsætter det som kunst, og det får mig til at se på det med nye øjne.
Hvordan begyndte din rejse med kunsthåndværk?
Jeg lærte at brodere som barn. Min mor og de andre kvinder sad og arbejdede og talte, og jeg sad ved siden af og kiggede. Så lærte jeg at holde nålen. Og siden lavede jeg mine egne mønstre.
Da vi kom til Bidibidi, begyndte jeg at brodere igen med de andre kvinder.
Det var en måde at finde hinanden igen.
Hvad betyder dit håndværk for dig i dag?
Når jeg sælger et stykke, kan jeg købe mad og skolematerialer til de børn, jeg tager mig af. Det giver mig mulighed for at arbejde hjemmefra og stadig klare det vigtigste og samtidig se efter mine og mine naboers børn.
