Vores impact

The ables tilgang til forandring

Gode vilkår. Grønne valg. Gennemsigtighed.

Handel frem for velgørenhed og ærlige tal om, hvordan det går

The Able findes, fordi jeg drømmer om en verden, hvor alle har lige muligheder for at leve af deres håndværk. At alle bliver set for det, de kan, ikke for det, de har mistet.

For at have værdige samarbejder og åbne muligheder er vejen dertil handel. Ikke velgørenhed. De mennesker vi arbejder med, har alle ressourcerne - det mangler bare platformen. De har ikke brug for vores medlidenhed, men at vi vil betale en fair pris for deres håndværk.

Men en høj pris og et smukt produkt betyder ikke automatisk, at pengene ender det rigtige sted. Uden åbenhed om priser, samarbejder og udvikling er det svært at vide, hvor overskuddet ender.

The Ables stærke værdier skal ikke siges én gang, men praktiseres. Og vi skal holde os selv op på dem og inddrage jer i processen.

Vi opdeler vores værdier og mål i tre kategorier:

  • Gode vilkår: hvad kunsthåndværkerne tjener, hvor meget vi køber, og hvem der skaber produkterne.
  • Grønne valg: hvilke materialer vi bruger, og hvor meget der er genbrug.
  • Gennemsigtighed: hvordan vi samarbejder, hvad vi står fast på, og hvor vi ikke er i mål endnu.

Herinde vil vi løbende opdatere med nye tal, historier fra kunsthåndværkerne og hvordan det går med arbejdet med hvert område.

Kirstine, stifter af The Able

266%

Betalt løn over mindsteløn

102

Kunsthåndværkere, der laver varer til The Able

1500+

Timer undervisning og træning finansieret

Add a tagline

Sustainability

We are committed to sustainability and ethical practices. Our materials are sourced responsibly, and we strive to minimize our environmental impact through eco-friendly production methods and long-lasting designs. We believe that beautiful furniture should not come at the expense of our planet.

Hænderne bag håndværket
  1. Håndbroderet bogmærke i proces med orange og grønne detaljer. Værktøjer og materialer til broderi vises i baggrunden.
12

Forskellige lande, vores kunsthåndværkere kommer fra

63%

Andel kvinder blandt kunsthåndværkerne

67%

Andel af vores varer der er lavet at genanvendte, upcyclede eller certificerede materialer 

Hvor vi ikke er i mål endnu...

Leveløn

Vi sammenligner lige nu vores lønninger med mindstelønnen i produktionslandet, da der ikke findes offentlige mål for "leveløn" i mange af de lande, vi arbejder. 

Men dette er et vigtigt mål for at sikre, at kunsthåndværkerne får en fair og god betaling. Derfor vil vi arbejde videre med at fastlægge niveauer at måle op mod for leveløn.

Besøg

Vi har af sikkerhedsmæssige- og økonomiske grunde ikke besøgt alle vores samarbejdspartnere. Men dette er vigtigt for at sikre arbejdsforhold, skabe et trygt og tillidsfuldt samarbejde og styrke kunsthåndværkernes designs. 

Derfor er det et mål for os, at besøge flere samarbejdspartnere de kommende år, uden at rejse unødigt meget.

Fast månedsløn

Mange af vores kunsthåndværkere lønnes lige nu pr. produkt. Det ønsker vi at ændre til en fast måneds- eller dagsløn, afhængigt at samarbejdet og omfanget af produkter. 

Dette vil sikre, at vi ikke skaber unødig stress og pres for kunsthåndværkerne - og at de får løn under sygdom, sagsbehandling osv. Vi er ikke i mål endnu - men det er vores ambition at nå dertil.

Data

Vi har endnu ikke foretaget spørgeskemaundersøgelser med alle de kunsthåndværkere, vi arbejder sammen med. 

Over tid ønsker vi at måle på deres tilfredshed, udvikling og lave kvalitative interviews med flere, så vi kan blive endnu skarpere på, præcis hvor The Able kan gøre størst positiv forskel for hver enkelt.

Tak fordi du er en del af det

Hver gang du køber et produkt fra The Able er du med til, at vi kan skabe lige adgang for mennesker på flugt.