Verden står overfor store udfordringer
Ansvarlige virksomheder er en del af løsningen
Billeder fra The Milaya Project
Send klare signaler
Ved at vælge The -able som leverandør af virksomhedsgaver eller udsmykning af jeres kontor, sender I et tydeligt signal til medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder om, at I er en virksomhed der tager et globalt, socialt ansvar.
Hos The -able arbejder vi tæt sammen med vores samarbejdspartnere og kunsthåndværkere rundt i verden og ved derfor præcis, hvordan vores produkter er fremstillet og kan garantere, at al overskuddet går direkte til hænderne bag produkterne. Vores firmagaver handler ikke kun om materialer, men om værdier. Når I vælger vores produkter, sender I et budskab til jeres medarbejdere om, at I står for mere end blot forretning – I ønsker at skabe betydning og indflydelse.
Valget af The -able produkter er med til at skabe værdige jobs for andre i udsatte situationer. Sammen kan vi arbejde på at skabe en mere inkluderende og bæredygtig fremtid.
Køb meningsfulde virksomhedsgaver til jul eller andre lejligheder
Stærke principper
Vi forpligter os til at følge anerkendte retningslinjer for handel, bæredygtighed og menneskerettigheder. Ved at vælge The -able som samarbejdspartner eller leverandør til jeres virksomhedsgaver, kan I således være sikre på, at I aktivt bidrager til opnåelse af FN's Bæredygtighedsmål og nedenstående efterleves.
Følgende er vores fundament og retningslinjer for at drive forretning:
-
The -able arbejder for flere af FNs verdensmål, herunder særligt 1) Afskaffelse af fattigdom, 5) Ligestilling mellem kønnene, 8) Anstændige jobs og økonomisk vækst, 12) Ansvarligt forbrug og produktion. Læs mere Verdensmålene.
-
The -able følger de 13 principper Etisk Handel Danmark fremsætter for etisk og bæredygtig handel. Dette gælder naturligvis alt fra fair løn, arbejdstid, sikkerhed og nultolerance overfor børnearbejde, diskrimination og tvangsarbejde.
Vi aflægger løbende besøg hos alle samarbejdspartnere og følger op på arbejdsforholdene.
-
Korruptionen er desværre høj i mange af de lande, hvor The -able importerer varer fra. Vi prøver aktivt at bekæmpe dette og følger FN Global Compacts rapporteringspraksis.
-
The -able tilslutter sig og bestræber sig på at følge Core Humanitarian Standard. Da vi arbejder tæt med mennesker i krise-situationer og med kunsthåndværkere i lande som Afghanistan, Syrien og Ukraine, mener vi, at det er helt centralt at gøre sig disse principper bevidst og sætte dette forud for alt andet - herunder særligt do-no-harm. Dette gælder også de NGOer vi arbejder sammen med i nærområderne.