Vi indgår samarbejder direkte med kunsthåndværkere og lokale NGOer. Dermed sikrer vi, at al overskud går direkte til menneskerne der producerer håndværket.

Vi drømmer om en mere inkluderende fremtid med respekt og solidaritet for alle. Dette starter med at sikre lige adgang til det økonomiske marked. Derfor importerer vi varer fra konfliktområder og håndværk fra mennesker der har mistet muligheden for at opretholde og drive deres egne virksomheder.

Vi ønsker at tage vare på både på mennesker og planeten. Derfor er de varer, vi sælger, selvfølgelig både bæredygtigt og etisk produceret. Vores talentfulde håndværkere og samarbejdspartnere genbruger eksempelvis alle materialer fra de gummibåde mennesker ankommer til de græske kyster i, genanvender plastic fra madkasser I flygtningelejre og bruger deadstock hør og naturfarve. 

Vi er stolte af at arbejde sammen med afghanske tømrere, iranske skræddere, libanesiske keramikere, palæstinensiske malere, syriske stofprintere, nigerianske designere, camerounske hæklere, sudanske kunstnere og mange andre talentfulde artister. 

Vær med til at give disse mennesker stemmer, dele deres historier og bidrag til en mere inkluderende fremtid. Ved at købe vare gennem The -able er du en del af en bevægelse mod lige adgang til det økonomiske globale marked og en mere solidarisk verden.

Køb meningsfulde virksomhedsgaver eller bestil som privatperson 

Vores værdier

Åbenhed. Vi tror på ærlighed og autenticitet i alle relationer med samarbejdspartnere, kunder og kunsthåndværkere. Vi tror på, at for at skabe en mere nuanceret indsigt i mennesker på flugts situation end hvad der portrætteret i medierne, er åben og ærlig dialog vejen frem.

Værdighed. Vi værner om værdigheden for de kunsthåndværkere vi arbejder med. Ved at værdsætte deres færdigheder og talenter, støtter vi dem i at genopbygge en mere meningsfuld og selvstændig fremtid igen. Vi sikrer retfærdig løn, og gode arbejdsvilkår med medbestemmelse og stor respekt for deres kunsthåndværk og traditioner.

Mangfoldighed. Vi ønsker at fremme en dybere forståelse af forskellige kulturer, regioner og traditioner. Ved at fejre mangfoldighed i både de produkter vi skaber og de mennesker vi arbejder med, tror vi på, at gensidig respekt og værdsættelse opstår. Gennem vores produkter fortæller vi historier og udfordrer negative stereotype forestillinger om mange af de regioner, vores kunsthåndværkere kommer fra.

Lighed. Vi styrker særligt udsatte positioner til at overkomme deres udfordringer ved at få trygge, værdige og selvstændige jobs. Ved at investere i at kvinder på flugt får indkomstskabende aktiviteter, bidrager vi til deres indflydelse i familien og samfundet, de indgår i. Vi støtter uddannelse til både kunsthåndværkerne og deres børn. Dette opbygger deres muligheder for få større økonomisk frihed og en mere ligeværdig og meningsfuld tilværelse.

Bæredygtighed. Vi ønsker at styrke bæredygtighed både menneskeligt og for planeten. Derfor arbejder vi med at sikre etiske arbejdsforhold og produktion. Vi forpligter os på at integrere bæredygtighed i al udvikling og produktion af vores varer, indpakning og transport. Vi udvikler kun varer i høj kvalitet, der holder år efter år.

Partnerskab. Vi tror ikke, at vi kan gøre det hele alene. Sammen skaber vi den forandring, vi ønsker at se i verden. Vi arbejder tæt sammen med lokale NGOer, der er dem, der ved bedst, hvad der fungerer i deres kontekst og hvordan de kan sikre trygge og sikre faciliteter for vores kunsthåndværkere – men omvendt har brug for os til at afsætte deres produktioner og økonomisk støtte.

Billeder af Lamsa.Bekaa og ANKAA Project. Video af Studio Kunukku og Shatila Studio

  • “At upcycle betyder for mig at give materiale nyt liv - og nogengange kan man se det tidligere liv i tingene. Som et lille ar. Det er det uperfekte, der gør de nye produkter ærlige og perfekte, som de her - helt ligesom med mennesker"

    Amira, Håndværker i workshop i Katsikas Flygtningelejr

  • “The Robogee er meget mere end end lille bamse. Det er en maskot for håb. Alt overskud går til at støtte den skole, hvor vi giver eleverne nye håb og kompetencer gennem undervisning i at kode og designe hjemmesider. Det seneste hold vandt en international konkurrence, hvor de stillede op som det eneste hold udgjort af flygtninge - 'Team Hope'. At de vandt, var en sejr for hver eneste flygtning i verden"

    Fadi, IT & Robotics lærer i Bekaa Dalens flygtningelejr

  • “Det giver mig blandede følelser at sy i det her materiale fra gummibåde og redningsveste. Jeg ankom selv til Grækenland i sådan en båd og det var en hård og traumatiserende rejse. Men det giver mig alligevel en følelse af frihed og at jeg tager ejerskab over mit liv og historie, ved at give dette materiale en ny fortælling og liv. Det minder både mig om hvor jeg kommer fra og hvor jeg gerne vil hen"

    Fariba, skrædder i syværksted i Athen

  • “At brodere er for mig som at sy mit liv sammen igen sting for sting. Det er et traditionelt palæstinensisk håndværk, som jeg er stolt af at bringe til live igen og producere smukke og moderne nye produkter med"

    Jouhania, broderi-workshop i Shatila Flygtningelejr

Min mission

Kirstine Kruse

Founder

Jeg har altid være optaget af, hvor forfærdeligt det må være, at tvinges til at forlade sit hjem og land. Derfor var det mit ønske, at gøre denne situation bare en lille smule mindre slem, da jeg en årrække boede og arbejdede jeg med flygtninge i Libanon og Grækenland. Jeg oplevede dog, at det var svært ved at finde min plads og legitimere, hvorfor jeg skulle komme med løsningerne, når de mennesker, der midlertidigt boede i lejrene, selv havde alle svarene, men blot manglede direkte adgang til midlerne.

Et af de største ønsker, de fleste havde, var at blive uafhængig af den økonomiske støtte og nødhjælp, jeg netop prøvede at give. Jeg fik selv hjælp til at lappe huller i min jakke af min ven Aref, der var skrædder i Afghanistan og de gaver, jeg havde med hjem til familie og venner, var broderede hårbånd fra Nour fra Palæstina. Alle de mennesker jeg mødte, havde evner som ikke blev sat i spil. Mennesker på flugt mister alt for ofte adgangen til de redskaber, de har brug for, for at kunne leve af deres håndværk i deres nye lande.

Da jeg flyttede hjem til Danmark opstod ideen til The -able, da jeg skulle vælge julegave fra min nye arbejdsplads. En kollega valgte en champagne-sabel og en anden en juicemaskine. Begge dele var ting, som vi alle allerede ved bestillingen, mistænkte for at ende ubrugt i en skuffe. Jeg blev forarget over overforbruget både miljømæssige og økonomisk forbundet med firmajulegaver. Samtidigt tænkte jeg på, hvor glade mine kollegaer ville være blevet af nogle af de ting, de mennesker, jeg netop havde arbejdet med, kunne have lavet til os alle.

Derfor satte jeg mig for at lave et alternativ til masseproducerede firmagaver: Etisk og bæredygtigt producerede gaver fra virksomheder.
Da flere medarbejdere der modtog firmagaverne, venner og bekendte begyndte at efterspørge, selv at kunne købe varerne, udvidede jeg til også at sælge til privatpersoner. Særligt fordi jeg elsker at se og høre alles reaktioner på produkterne, når jeg er på markeder - det er den bedste måde at få inspiration og sparring på.

Tusind tak fordi du læser med og interesserer dig for denne dagsorden. Jeg er så taknemmelig for hvert et køb, like på Instagram eller gode råd.