Vægtæpper
Vægtæpper
Vægtæpper med håndværk og historie
Et vægtæppe gør noget ved et rum, som en plakat ikke kan. Det giver varme, dæmper lyden og bringer et stykke håndværk ind på væggen. Hos The Able finder du vægtæpper, der er trykt og broderet i hånden af kunsthåndværkere, som har taget deres fag med sig på flugt.
Jeg arbejder direkte med kunsthåndværkerne, og vi udvikler designet sammen. Derfor findes de her vægtæpper ikke andre steder.
Stort vægtæppe med syrisk blokprint
Blokprint er en gammel syrisk teknik, hvor mønstret trykkes på stoffet med udskårne træblokke, ét tryk ad gangen - lidt ligesom du måske kender med kartoffeltryk. Du kan se hånden bag i de små variationer i trykket. Vores store vægtæpper er lavet af Ward og Shadi i Beirut. De fungerer som et samlende punkt over sofaen, sengen eller spisebordet.
Broderet vægtæppe
Det broderede vægtæppe er syet i hånden af Grace og andre kvinder fra Sydsudan. Motivet du ser er lavet af hver enkelt lille sting, så det tager kvinderne meget længe at brodere et helt vægtæppe.
Sådan vælger du størrelse
En god tommelfingerregel er, at vægtæppet fylder omkring to tredjedele af møblets bredde hvis det skal hænge over en sofa eller seng. Over en sofa på to meter passer et vægtæppe på cirka 130 cm. Et stort vægtæppe kan også hænge alene på en tom væg og erstatte flere mindre billeder.
Sådan hænger du et vægtæppe op
Du kan hænge vægtæppet på en træliste du kan få i eksempelvis Silvan og derefter sømme dit vægtæppe op på selve listen. Det giver et rigtig flot look hvor tæppet nærmest 'svæver'. Nogle af tæpperne kommer også med bambuspind, hvor du blot skal slå to søm i, for at sætte det op.
Ønsker du at hænge det direkte på væggen kan man også bruge 'Tæppetape' som sagtens kan bære et tæppe. Men pas på med tapet, som det kan tage med ned, når du fjerner tæppet.
Ofte stillede spørgsmål
Er vægtæpperne unika? Nej, vi har nogengange flere af hver slags, men vi producerer sjældent mere end 10 af hvert mønster, så du får bestemt et sjældent vægtæppe.
Kan jeg se vægtæpperne i butikken? Ja, du kan se dem alle i The Ables butik på Nørrebro.
Kan et vægtæppe vaskes? Nej tæpperne tåler ikke høje temperaturer, men små pletter kan fjernes da alle er lavet af hør.
Du kan også udforske opdelt på håndværkstradition
